3 punkter HVERT møde skal kunne checke af!

Med mere end 10 års erfaring i restaurationsbranchen og eventudvikling, har vi lært en ting eller to om hvad succesfulde møder typisk inkluderer.

Men én ting er sikkert - der findes ingen helt fast skabelon man kan benytte sig af. Baseret på vores erfaring, har vi dog udvalgt tre komponenter, som altid er spot on til de mest succesfulde faglige events.


Location er key

De, der ikke har erfaring med eventafvikling tænker ofte “ja, der skal da bare tag over hovedet – det er jo, hvad der bliver sagt, der betyder noget”. Og de har delvist ret. Indhold er super vigtigt! Det er dog synergieffekten mellem rum og indhold, der sikrer, at det der bliver sagt også bliver husket. De fysiske lokaler sætter nemlig tonen for dit event.

Førstehåndsindtrykket er altafgørende for humøret og deltagernes umiddelbare indgangsvinkel, og lokalernes stemning og funktioner har stor betydning for et godt og produktivt arbejdsklima.  

Derfor; gå efter lokationer, der bryder med de vante rammer og traditionelle løsninger – især, hvis du forventer dine medarbejdere skal tænke ud af boksen.

7-me-and-alice-event-venue-3-punkter-blog-location.jpg


Afbræk gør forskellen

Når nu man har gjort sig den ulejlighed, at gøre netop denne workshop, dette møde eller konference til en faglig begivenhed, så er der typisk en stor mængde indhold, der skal formidles til deltagerne. Hvordan sikrer man at guldet ikke går tabt i informationsmængderne? Ved at prioritere små afbræk i programmet, giver du deltagerne mulighed for – både mentalt og fysisk, at puste ud og absorbere. Det er vores erfaring, at når vi får til opgave, at arrangere forskellige mindre afbræk i dagens program, så kan vi kort flytte deltagernes tanker fra dagens diskussioner, og derved løsne op for blokeringer så der opstår rum til refleksion og nye perspektiver.

7-me-and-alice-event-venue-3-punkter-blog-rest copy.jpg


Vælg mad der nærer og giver energi

Vi arbejder tæt sammen med håndplukkede lokale leverandører, restauratører, catere og købmænd. Sammen sikrer vi, at forplejningen til din begivenhed forkæler alle sanser. Men det handler ikke kun om at forkæle mødedeltagere med exceptionelt lækker mad. I vores erfaring hænger de rette serveringer nemlig uløseligt sammen med god energi. Både den ernæringsmæssige energi og den, der lægger sig omkring måltider og snacks.

7-me-and-alice-event-venue-3-punkter-blog-eat.jpg

Vil du høre mere om, hvordan vores erfaringer kan komme din næste faglige begivenhed til gode? Kontakt Mads på info@meandalice.dk, vi giver gerne sparring over dit faglige tema og et uforpligtende tilbud inden for 48 timer.