ME & ALICE INSPIRATION I BØGER DEL 3

På flugt i Sibirien

”En dramatisk og utrolig fortælling fra det barske Sibirien. I håb om at kunne gøre en ende på århundreders udnyttelse af de sibiriske zobeljægere, iværksatte antropologen Rane Willerslev et idealistisk forretningsprojekt. Det begyndte godt, men gik hurtigt helt skævt, da han kom på tværs af lokale forbrydere -og som konsekvens måtte flygte ud i den nådesløse tajga. Helt derud, hvor jagten er et spørgsmål om liv eller død. ”

Sådan beskrives bogen fra forlaget  - og vi kan varmt anbefale den! Den minder os om, at det at befinde sig i en uvant situation sætter opfindsomheden i højeste gear. Og, at det først er på dybt vand, man lærer at træde vande.