Top 3 venues for mindre kick-off møder Del 1.

Hos Me & Alice er vi altid på udkig efter inspirerende lokaler og venues, vi kan forslå vores kunder, der ønsker at bryde med de faste møde-rammer ved deres næste event.

For os er det altid en topprioritet at have fingeren på pulsen og kunne tilbyde kunden en vifte af spændende muligheder, der matcher behov og tema til deres næste strategimøde, workshop eller team-outings.  

I dette indlæg kigger vi på tre unikke og forskellige steder, der bestemt bryder med de konventionelle rammer og skaber inspiration hos deltagerne.

Hotel Sanders

 © Hotel Sanders

© Hotel Sanders

I hjertet af København tæt på Amalienborg og kunstgallerierne i Bredgade finder man Hotel Sanders, der åbnede i 2017.  

Når man træder ind på Hotel Sanders er man ikke i tvivl om, hvorfor hotellet får flot omtale i både danske og internationale medier, for det er en sand visuel godtepose, hvor der bestemt er kræset om hver en detalje.

Vi kan sagtens se Hotel Sanders sætte de perfekte rammer for mindre kick-off- eller strategimøder for 10-20 deltagere, der ønsker at løfte niveauet, men samtidig gøre det i afslappede rammer.


NOR:

 © NOR

© NOR

En andet spændende venue, der er perfekt til mindre møder og workshops, er NOR. Som et integreret sundhedshus med fokus på helbredelse og forebyggelse, er NORs profil velegnet til virksomheder, der ønsker at afvikle deres ud-af-huset-møder i rammer, der sætter fokus på mennesket og sundhed.

NOR drives med den tidligere professionelle cykelrytter Mikael Kyneb i spidsen, så du kan være sikker på, at alt hvad der foregår her bygger på en grundig viden om helbred og sundhed.  NOR er et oplagt venue for virksomheder der arbejder med for eksempel life-science, sundhed og mennesker.


Det Økologiske Inspirationshus

 © Det Økologiske Inspirationshus

© Det Økologiske Inspirationshus

Det Økologiske Inspirationshus på Frederiksberg er først og fremmest den virkeliggjorte drøm om at vise, hvordan man kan bygge, bo og leve uden at misbruge naturens ressourcer. Målet med huset har fra starten været at begejstre og bevæge besøgende til eftertanke og praktisk eftergørelse.  

Den oprindelige idé var at skabe en bygning efter økologiske og bæredygtige principper, ligesom huset skulle opfattes som en levende organisme, og bygningen stod færdig i år 2000.  

Me & Alice har tidligere afviklede events for Frederiksberg Kommune i Det Økologiske Inspirationshus, hvor der var stor glæde for alle deltagere i at opleve noget ud over det sædvanlige.


Er jeres møder bygget op omkring de samme gamle og trætte møde-formater? Og har du brug for inspiration til hvordan I kan bryde ud for at skabe rammer der motivere deltagerne? Så kontakt Mads fra Me & Alice og hør mere om hvordan vi designer unikke mødeformater.